søndag den 20. maj 2012


Lørdag d. 19-05-2012


Dagen hvor jeg skulle møde, hende jeg elsker…



Lige siden jeg så et billede af dig første gang, har jeg været fanget af dig. Til at starte med, var det selvfølgelig dit ydre, der fik mig til at kontakte dig. 
Et par uger senere, fandt jeg ud af, at dit indre, var ligeså smukt, som dit ydre. Fra det sekund, var jeg ikke i tvivl. Jeg ville have dig! 

Vi begyndte at skrive mere og mere. Der blev følelser indblandet, seksuelle ting blev indblandet og jeg var så utrolig glad for, at du ville bruge al den tid på mig.
Når jeg gik i seng om aftenen, var der én person jeg tænkte på… Det var dig!
Når jeg drømte om natten, var der én person jeg drømte om… Det var dig!
Når jeg vågnede om morgenen, var der én person jeg tænkte på… Det var dig!
Jeg tænkte på dig hele tiden – og det gør jeg stadig!

Jeg fik sagt nogle lidt dumme ting, engang i mellem… Men, ingen af de ting jeg sagde, var ondt ment. For, jeg kan ikke nævne én ting ved dig, som jeg ikke kan li’!

Når jeg logger ind på hot.dk nu og kigger på Honeybucket’s profil, så tænker jeg: ”Hold kæft den dreng der får hende en dag, er heldig!” - Og jeg håber stadig på, at den heldige, bliver mig!
Du har fandme alt! 

Vores dag i dag, var SÅ fantastisk! At holde dig i hånden, kramme dig, nusse dig og se dig i øjnene… Det er en dag, jeg aldrig nogensinde vil glemme. En dag, jeg altid vil huske, for at have været helt fantastisk! Men, jeg vil altid have en fornemmelse af, at jeg gjorde noget forkert. 
Vi sad jo bare på den bænk? Vi sad og snakkede og jeg holdte om dig? Men.. På en split sekund, ændrede det hele sig. Du strøg op fra bænken, og så skulle du bare hjem. Jeg kan ikke huske, hvad jeg havde sagt til dig, men frygter at jeg havde sagt noget forkert. Jeg frygter at jeg havde overskredet nogle af dine grænser. 

Men, vi kom af sted i en taxa… Jeg var glad for, at du holdte din hånd på mit lår da vi kørte. Det gav mig en fornemmelse af, at du stadig kunne li mig.
Da vi kom frem til stationen, fandt vi en bænk. Vi sad der i lidt tid. Jeg kunne have siddet der for evigt. 
Du smækkede benene op på mig og holdte min hånd. 
Jeg havde i flere timer gået og samlet mod, til at spørge, om jeg måtte få et kys. 
Men, jeg turde slet ikke, efter at jeg ikke vidste, om du var sur på mig over noget. Så jeg spurgte, om jeg bare måtte kysse din næse, i forhåbninger om at du i stedet rakte dine læber frem. Men det gjorde du ikke - du rakte næsen frem, og jeg kyssede den. Det var et dejligt kys, på en dejlig næse, men, det var bare ikke det samme, som hvis det var din mund! 
2 sekunder efter, kom toget. Du gik hurtigt hen mod det. Jeg fulgte med, fordi jeg ville have et kram. 
Du vendte heldigvis om og gav mig et stort kram og sagde farvel. Jeg tænkte, at det måske var det sidste kram, nogensinde. 
Jeg vidste, at jeg ikke skulle blive stående og vinke til dig, for du skulle ikke se mig, med tårer i øjnene… Jeg skyndte mig væk – ud til min cykel. Mine hænder rystede, da jeg skulle låse den op. 

På hele cykelturen hjem, tænkte jeg. Tårerne trillede, på min kind. Der var så mange ting, der kørte rundt i mit hoved på den cykeltur. 

Aftenen i aften, har været utrolig hård! Jeg har været rastløs siden jeg kom hjem. Alt har været lige meget for mig. Jeg har villet sove, men kan bare ikke. Jeg prøver at komme i kontakt med nogle venner eller veninder, som jeg kan snakke med, om mine følelser. Men, der er ingen der svarer. Min bedste veninde holder vidst fødselsdag, og de to andre, som jeg plejer at snakke med, når der er noget, kan jeg heller ikke komme i kontakt med. 

...


Du skal vide, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at gøre det til en god dag! Jeg har tænkt meget over, hvad jeg gjorde forkert… Min konklusion er, at jeg nok ikke var moden nok for dig, eller at der var noget ved mig, som du ikke kunne li’, men ikke turde sige det. 
Jeg ved godt, at du har sagt, at det var din skyld… Men, jeg kan stadig ikke lade være med, at tænke disse tanker. Jeg ville gerne have givet dig penge til dine gaver. Jeg ville gerne have hjulpet dig mere end jeg gjorde – for jeg kunne se, at du havde det skidt med det. Jeg kunne ikke li’ at den pige jeg elskede, havde det skidt. Men, jeg var virkelig også nødt til at tænke over min egen økonomi. 


Jeg håber du vil se mig igen engang. Jeg vil prøve at arrangere noget på fredag, så vi måske kan sove sammen, hos min mor. Jeg vil kæmpe for det her! Jeg vil vise dig, at du kan stole på mig! Jeg vil ikke slippe dig her! Jeg er SÅ forelsket i dig! 

Jeg elsker dig, lige meget, hvad du gør… 
Dagen i dag, skulle være starten på mit kærlighedsliv… Vi gik hånd i hånd, så jeg følte lidt, at det var starten. Men, det der skete senere på dagen, fik mig til at frygte, at dagen i dag, også blev slutningen på mit kærlighedsliv!

Jeg håber VIRKELIG, at vi kan finde ud af noget fredag! VIRKELIG! Jeg håber ikke, at jeg må indse, at de kys vi snakkede om, aldrig bliver til noget... Jeg håber virkelig, at vi ses igen!

- Lørdag d. 19-05-2012 kl. 23.16

Ingen kommentarer:

Send en kommentar